SRP med fransk

Tanker om SRP med fransk

Af Maria Hassing, lektor på Aarhus Katedralskole

Når elever vælger at skrive SRP med fransk som det ene fag kan elever og lærere måske frygte, at opgaven ikke får faglig tyngde i vores fag. Her er især begynderfransk i modvind, da eleverne har svært ved at læse hele romaner men samtidig har en masse faglig viden med sig og tænker i et højt abstraktionsniveau. Det er en udfordring, vi har haft i årevis, at fransktimernes fokus er på skriftlig og mundtlig sprogfærdig, grammatik samt kulturel og samfundsmæssig indsigt samtidig med, at der i SRO-, SRP- og AT-sammenhæng kræves mere af vores fag, end vi kan nå at dække i timerne. Det er de færreste fransklærere, der har mulighed for at undervise i eksempelvis diskursanalyse eller argumentationsanalyse på højt niveau. For at løse problemet bør vi blive bedre til at anskue de andre fag som samarbejdspartnere i forhold til det teoretiske grundlag for opgaven. Det er efter min mening derfor vigtigt at fortælle eleverne, at de selvfølgelig skal bruge det, de har lært i andre fag også. Ofte kan fransklærerne have svært ved at nå de samme dybder i eksempelvis argumentationsanalyse, som man kan i dansk, og det er heller ikke meningen. Men når en elev formår at inddrage den teoretiske viden fra andre fag på franskmaterialet og kobler det med deres kulturelle og samfundsmæssige viden, så giver det ofte et stærkt resultat. Det handler om, at eleverne begynder at se sammenhænge mellem de forskellige fags fagbegreber og analysemetoder.

I mit andet fag, dansk, har vi de tre stofområder (litteratur, sprog, medier), og man kan bruge selvsamme stofområder til at få et overblik, når eleverne vælger materiale og analysemetoder i SRP. Det handler om at gøre eleverne bevidste om, at vi skal mere end at redegøre i en større opgave, og her er det væsentligt at være meget konkret omkring de værktøjer, eleven forventes at bruge i opgavens analysedel. Hvis man ser på det sproglige fokus, kan eleven i samarbejdet med billedkunst anvende Gauguins eller måske Van Goghs brevkorrespondancer til at lave en kommunikations- og argumentationsanalyse, samtidig med, at man stiller krav om kulturelle refleksioner. Her kan Toulmins argumentationsmodel og Ciceros pentagram komme i spil, og appelformerne kan de fleste elever anvende uden problemer. Ligeledes kan eksistentialismen både høre under traditionel litteraturanalyse af noveller og romaner men også være interessant med argumentationsanalyse af Sartres L’existentialisme est un humanisme i et samarbejde med filosofi. Der er i det hele taget et utal af muligheder med retorisk analyse af kendte taler og manifester (symbolismen, surrealismen, dadaismen, politiske taler osv.), hvilket passer godt med eksempelvis fagsamarbejde med historie og samfundsfag.

Når det kommer til det litterære stofområde, bør man ikke holde sig tilbage i forhold til ambitionsniveauet. Selvom eleverne får sværere og sværere ved at læse hele romaner, er det min erfaring, at en elev, der interesserer sig for Apollinaire, Rimbaud eller Baudelaires digtning, godt kan lave en litterær analyse på højt niveau, netop fordi eleverne er fortrolige med begrebsapparatet til litterær analyse og også kan anvende dette på fransksprogede tekster. Her vil oversættelser af digtene ofte ikke hjælpe eleven, så det kræver vel at mærke, at ambitionsniveauet stemmer overens med sprogfærdigheden. En tidligere elev havde succes med at koble Baudelaires storbydigtning med Emil Bønnelyckes Asfaltens sange suppleret med det nye projekt Atlas over Aarhus – 365 tekster. Omvendt kan forståelsesmæssige problemer medføre en skævvridning i analysen, som kan have aldeles negative konsekvenser, så her bør vi have godt fat i eleven i vejledningsfasen, så både eleven og læreren har et realistisk ambitionsniveau.

I det mediemæssige område er der mange muligheder for spændende analyser af de mange film, der er på markedet. For at sikre sig, at der ikke kun laves resumé af filmen eller primært arbejdes på det redegørende plan, kan eleven arbejde med filmiske virkemidler, berettermodellen m.m. For at sikre et sprogligt fokus, er vi heldige, når der også findes manuskripter og andet supplerende materiale til filmen. Eksempelvis mangler man ofte stof i samarbejdet med historie, fordi historiske kilder ofte er for svære for eleverne. Hvis eleven gerne vil arbejde historisk, kan Bartholomæusnatten og religionskrigene i Frankrig i 1500-tallet eksempelvis være spændende, og i fransk vil eleven kunne arbejde med filmen La reine Margot (1994), som nu er udgivet som manuskript af forlaget Passion. Her kan man, udover eksempelvis person- og miljøkarakteristikker, arbejde med det nedskrevne sprog kan man se på sproghandlinger, højlighedsstrategier og lave diskursanalyse med fokus på magtrelationer.

I forbindelse med de kommende SRP-projekter ville det være oplagt at arbejde med terrorismen i Frankrig i et samarbejde med historie eller samfundsfag eller måske et andet sprogfag. Det kunne være en sproglig analyse af præsidentens taler (nationalisme, os-dem osv.), litterær analyse af sangtekster (pacifisme, fællesskab) eller måske diskursanalyse af mediernes dækning af terrorangrebene i diverse avisartikler. Det er også oppe i tiden at beskæftige sig med køn og kønsdiskurser, hvilket kunne give mulighed for samarbejde med biologi, psykologi, musik, dansk, andre sprogfag, samfundsfag, historie eller filosofi (Judith Butler og queerteorier). Her kan man både beskæftige sig med avisartikler om debatten om homoseksuelles ret til ægteskab, artikler om kønsopfattelsen i samfundet (eks.”Papa bleu, maman rose” – debatindlæg af Florence Dupont fra Le Monde 13.04.2013), sangtekster (Stromaes ”Tous les mêmes” eller  Zazies ”Adam et Yves”), romaner En finir avec Eddy Bellegueule eller måske endda med filmanalyse af La vie d’Adèle (2013) eller Ma vie en rose (1997). En anden idé kunne være temaet ’suspense’ eller spænding sammen med andre sprogfag, dansk, psykologi, biologi eller samfundsfag, hvor det fransksprogede materiale kunne være Tatiana de Rosnays roman Le voisin fra 2010, Maupassants eller Bellemares noveller eller måske Claire Castillons ”J’avais dit une” fra novellesamlingen Insecte. Kirsten Windfeldt Jensen fra Aalborg Katedralskole har desuden lavet et flot undervisningsforløb med afsæt i Les Revenants-tv-serien fra 2012, som kan findes på Fransklisten med gode idéer til supplerende tekstmateriale. Samarbejdsfag kunne eksempelvis være psykologi, biologi, samfundsfag, dansk og andre sprogfag.

Hermed en opfordring til at klæde eleverne godt på og vise dem alle de muligheder der er for at lave en spændende SRP-opgave med fransk som et ligeværdigt fag.